Bavarian Nordics kvalitetslaboratorier har nu modtaget tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til selv at analysere og frigive produktionsbatch af IMVAMUNE™ koppevaccinen og MVA-BN®-produkter i virksomhedens kliniske udviklingsprogrammer og til at frigive disse produkter til eventuelt salg eller anvendelse i kliniske forsøg.
I vaccinefabrikken er alt produktionsudstyr installeret, og alle tekniske operationelle installationer samt ventilationssystemet er under indregulering.
Alle aktiviteter i forbindelse med kommerciel produktionsopstart på anlægget i Kvistgård forløber således som planlagt, og Bavarian Nordic forventer fortsat at kunne producere 60 millioner doser IMVAMUNE™ per år fra september 2005.