Vælg sprog:
Selskabsmeddelelse nr. 11-03
29. april 2003
UK version HTML UK version PDF DK version PDF

Bavarian Nordic A/S – Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 29. april 2003

Selskabets ordinære generalforsamling blev i henhold til indkaldelsen afholdt i dag den 29. april 2003.

Formandens beretning og det aflagte regnskab for 2002 blev godkendt af generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år blev ligeledes godkendt.

Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 8, § 5c, § 10, 4. afsnit og § 12, 1. afsnit blev godkendt. Ændring af § 5a blev ligeledes godkendt, idet det oplystes, at såfremt bemyndigelsen måtte blive udnyttet til gennemførelse af en kontant emission er det bestyrelsens hensigt, at dette vil ske efter udstedelse af prospekt.

Der fandt genvalg sted af såvel revision som bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen fik bemyndigelse til indtil næste ordinære generalforsamling at erhverve egne aktier, dog således at selskabet højst besidder 10% af aktiekapitalen. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs med mere end 10%.



København, den 29. april 2003

Asger Aamund, bestyrelsesformand
Kontaktpersoner:
Anders Hedegaard, adm. direktør, Tlf.: +45 3326 8383
Forsiden | Sitemap | Disclaimer/Privacy Kontakt os | Adresser