Vælg sprog:
Selskabsmeddelelse nr. 20-06
8. september 2006
UK version HTML UK version PDF DK version PDF

Bavarian Nordic redegør for ITC’s foreløbige afgørelse. Invitation til telefonkonference.

Bavarian Nordics juridiske rådgivere har nu fået adgang til præmisserne for ITC dommerens foreløbige afgørelse. Præmisserne er imidlertid fortsat fortrolige. Dommerens vurdering af patenternes gyldighed, er efter vores vurdering ukorrekt og grundløs og støttes hverken af patentkravene, patentbeskrivelserne eller sagsbehandlingen i forbindelse med patenternes udstedelse. Bavarian Nordic er overbevist om, at denne foreløbige afgørelse ikke kan opretholdes i ITC Kommissionens endelige afgørelse eller i appelretten (Court of Appeals for the Federal Circuit).

Til trods for at Bavarian Nordic forventer, at ITC Kommissionen vil anerkende patenternes gyldighed, vil en eventuel negativ afgørelse ikke kunne ugyldiggøre patenterne, idet ITC’s afgørelse ikke er bindende for US Federal Court, som er den eneste myndighed der kan ugyldiggøre patenter. Hvis ITC’s endelige afgørelse fastholder, at patenterne bør anses for at være ugyldige vil det udelukkende medføre, at der ikke kan nedlægges importforbud imod Acambis’ MVA3000 til USA.

Derudover fortsætter Bavarian Nordic sit søgsmål i den føderale domstol i staten Delaware. Dette søgsmål drejer sig om uretmæssig tilegnelse af biologisk materiale i forbindelse med, hvordan Acambis kom i besiddelse af det virusprodukt, som det var nødvendigt for dem at fremstille, for at kunne producere det krænkende MVA3000. For nylig har dommeren i Delaware afvist Acambis ønske om at tilføje en række tidligere annoncerede modkrav mod Bavarian Nordic. Således er Acambis nu udelukket fra at inddrage alle disse søgsmål i Delaware sagen.

Bavarian Nordic inviterer til at deltage i en telefonkonference på mandag d. 11. september kl. 13.00 dansk tid, hvor hovedpunkterne fra ITC’s føreløbige afgørelse vil blive diskuteret.

Telefonnumre til konferencen: Danmark: +45 3271 4607, UK: +44 (0)20 7162 0025

Telefonnumre til øvrige lande kan findes på selskabets hjemmeside, www.bavarian-nordic.com under Investor Relations > Conference Call.



Kvistgård, den 8. september 2006

Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Kontaktpersoner:
Anders Hedegaard, adm. direktør, Tlf.: +45 3326 8383
Forsiden | Sitemap | Disclaimer/Privacy Kontakt os | Adresser