Vælg sprog:
Selskabsmeddelelse nr. 22-03
28. oktober 2003
UK version HTML UK version PDF DK version PDF

Bavarian Nordic A/S – Kvartalsregnskab for tredje kvartal pr. 30. september 2003

  • Bavarian Nordic styrker sin finansielle stilling. Omsætning på DKK 414 mio. og et resultat før renter og skat på DKK 193 mio. Forventninger til årets omsætning på ca. DKK 500 mio. kr. og et resultat før renter og skat på ca. DKK 250 mio. fastholdes
  • Fortsat positive resultater for klinisk udvikling af HIV-vaccine
  • Udvikling af MVA-BN koppevaccine programmet er foran planmålene
Økonomisk resultat
I perioden 1. januar – 30. september 2003 har Bavarian Nordic præsteret en omsætning på DKK 414,3 mio. og et resultat før renter og skat (EBIT) på DKK 192,7 mio. Omsætningen de første ni måneder i 2003 er opnået fra de løbende kontrakter på koppevacciner med regeringerne i England, Tyskland og USA. Denne udvikling forventes at fortsætte i fjerde kvartal. Omsætningen i tredje kvartal var DKK 232,8 mio. og et resultat før renter og skat på DKK 133,0 mio.

De væsentligste højdepunkter

HIV
I det forlængede fase I/II studie med henblik på at måle HIV-niveauet i immunsvækkede personer, som tidligere har fået tre MVA-BN nef vaccinationer, kan fem HIV-smittede patienter (ud af 14) efter 14-18 måneder stadig klare sig uden behandling med antiviralterapi, fordi deres HIV-niveau stadig er lavt.

Indrullering af 14 raske frivillige personer til et fase I studie, med henblik på at vurdere MVA-BN nefs sikkerhed og immunstimulerende evne, er afsluttet. Til dato har otte personer fået de to første vaccinationer som er veltolereret. Disse resultater bekræfter igen sikkerheden af MVA-BN vacciner. Dette studie vil blive afsluttet i løbet af andet kvartal i 2004.

Udviklingsarbejdet med MVA-BN HIV nef vaccinen vil blive fortsat med høj prioritet.

Bavarian Nordic indgår ligeledes i et konsortium af virksomheder (ledet af Epimmune) som deltager i et National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) sponsoreret program om udvikling af lovende vaccinekoncepter. Konsortiet har fået tildelt en fire-årig kontrakt på USD 16,7 mio. af NIAID med henblik på at teste en multi-epitop vaccine. Vaccinen vil blive givet på tre måder: 1) anvendelse af Bavarian Nordics MVA-BN vektor, 2) som DNA vaccineformuleret i en polymer med henblik på at øge den immunstimulerende evne, 3) og som en kombination af disse to.

Kopper
Som meddelt i september fik Bavarian Nordic tildelt en udvidelse af sin tidligere indgåede kontrakt (med en potentiel værdi på $ 23 mio.) med den amerikanske regering om udvikling af en sikker tredjegenerations MVA koppevaccine. Denne udvidede finansiering blev tildelt selskabet som konsekvens af dets opfyldelse af de nødvendige milepæle og baseret på myndighedernes vurdering af MVA-BNs potentiale som en succesrig MVA vaccinekandidat.

Formålet med den udvidede kontrakt er at foretage yderligere studier af MVA-BN som en sikker tredjegenerations koppevaccine i kliniske fase II studier med raske personer og fase I og II studie med personer i risikogrupper (f.eks. immunsvækkede). Bavarian Nordic har allerede med succes afsluttet tilsvarende forsøg med MVA-BN uden for USA, og er i drøftelser med National Institute of Allergy and Infectious Disease (NIAID) med henblik på at færddigøre planerne om at påbegynde et fase I studie med MVA-BN i HIV-patienter.

I det igangværende fase II studie med MVA-BN i raske frivillige har alle 165 personer modtaget to MVA-BN vaccinationer, der blev veltoleret. Formålet med studiet er at finde den dosering, der giver optimal immunrespons og vaccinationsreaktion. Resultatet forventes at foreligge i første kvartal 2004.
Bavarian Nordic er klar til at byde på den næste ordre i den amerikanske regerings sikre koppe-vaccine udviklingsprogram (RFP II – Request for Proposal – II), som forventes annonceret inden årets udgang. Det forventes, at den anden fase af programmet vedrører produktion af 3-5 millioner doser af MVA koppevaccinen.

Bavarian Nordics anlæg i Berlin opskalerer og procesoptimerer MVA-BN vaccineproduktionsprocessen. Faciliteten i Berlin har som led i det mangeårige samarbejde med selskabets kontraktsproducent IDT sikret produktionskapaciteten på mellemlang sigt. Selskabet er i fremskredne drøftelser med potentielle partnere med henblik på udvidelse af produktionskapaciteten til USA, Europa og Asien. Disse drøftelser forventes afsluttet inden årets udgang.

Kapitalforhold og likviditet
Bavarian Nordics økonomiske position er stærk med en likviditet på DKK 184,7 mio. Cash flow fra de løbende aktiviteter giver fortsat en tilfredsstillende likviditet til at finansiere forsknings- og udviklingsaktiviteter såvel som investeringer til udvidelse af produktionskapacitet.

Bavarian Nordics egenkapital er steget til DKK 331,1 mio. (pr. 30. september 2003) fra DKK 196,4 mio. (pr. 31. december 2002). Selskabets egenkapitalandel på 82% er faldet en anelse fra 88% i forhold til sidste halvårsrapport, hvilket skyldes forventelige udsving i kortfristede gældsforpligtelser i løbet af tredje kvartal.

Forventninger for 2003
Bavarian Nordic fastholder sine forventninger til 2003 om en omsætning på ca. DKK 500 mio. og et resultat før renter og skat på ca. DKK 250 mio.

Regnskabstal i Euro
Som en service for internationale stakeholders vil Bavarian Nordic i fremtiden offentliggøre sine regnskabstal såvel i Euro som i DKK. Regnskabstallene i Euro vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside (www.bavarian-nordic.com) dagen efter offentliggørelse af regnskabstallene. Denne service vil starte i morgen og kun omhandle regnskabstallene i denne og de fremtidige kvartalsrapporter. Tidligere regnskabstal vil ikke blive omregnet til Euro.

Indstilling fra bestyrelsen
Ved førstkommende ordinære generalforsamling vil bestyrelsen indstille direktør Ulrik Bülow til valg til Bavarian Nordics bestyrelse. Indtil da vil Ulrik Bülow deltage i selskabets bestyrelsesmøder som observatør. Ulrik Bülow er 49 år, tidligere adm. direktør for Sonofon A/S og medlem af bestyrelsen for Bryggerigruppen A/S.



København, den 28. oktober 2003

Asger Aamund, bestyrelsesformand
Kontaktpersoner:
Anders Hedegaard, adm. direktør, Tlf.: +45 3326 8383
Forsiden | Sitemap | Disclaimer/Privacy Kontakt os | Adresser