Vælg sprog:
Selskabsmeddelelse nr. 28-06
21. december 2006
UK version HTML UK version PDF DK version PDF

Bavarian Nordic A/S – opdatering på MVA nef programmet mod HIV

Bavarian Nordic A/S meddelte i dag foreløbige resultater fra et igangværende fase II studie med selskabets MVA nef vaccine kandidat mod HIV. De endelige data, som forventes tidligt 2007, vil indgå i en uafhængig vurdering, foretaget af ledende eksperter indenfor HIV i selskabets rådgivende videnskabskomite (Scientific Advisory Board). Efterfølgende vil Bavarian Nordic indlede diskussioner med myndighederne med henblik på at fastlægge den fremtidige udviklingsplan for vaccinen.

Fase II studiet omfatter en sammenligning af tre grupper HIV-smittede, som har modtaget henholdsvis en høj dosis MVA nef (5*10E8), en lav dosis MVA nef (10E8), og IMVAMUNE® (10E8) i kontrolgruppen. To uger efter at have modtaget den tredje vaccination, afbrød 37 forsøgspersoner frivilligt deres antiretrovirale terapi (HAART), hvilket gjorde det muligt at undersøge MVA nef vaccinens potentielle effektivitet i forhold til at kontrollere HIV replikeringen. Blandt de forsøgspersoner, der afbrød deres HAART, var der en klar dosisafhængig relateret tendens der viste at de forsøgspersoner, der var vaccineret med MVA nef havde et lavere HIV virus tal i forhold til dem, der var vaccineret med IMVAMUNE®. Disse forsøgspersoner vil fortsat blive overvåget med henblik på at kontrollere om den gavnlige virkning af MVA nef fortsætter og eventuelt bliver mere udtalt ved fravær af HAART sammenlignet med kontrolgruppen der er vaccineret med IMVAMUNE®.



Kvistgård, den 21. december 2006

Asger Aamund
Bestyrelsesformand
Kontaktpersoner:
Anders Hedegaard, adm. direktør, Tlf.: +45 3326 8383
Forsiden | Sitemap | Disclaimer/Privacy Kontakt os | Adresser