Vælg sprog:
Bavarian Nordic

Strategi

Målsætningen for Bavarian Nordic er at være en førende leverandør af innovative vacciner til behandling og forebyggelse af livstruende sygdomme. Endvidere søger selskabet at opbygge værdi for aktionærerne ved at sikre en vedvarende profitabel drift, fokusere udviklingsaktiviteterne og optimere de anvendte ressourcer.

Selskabets pipeline indeholder p.t. fem udviklingsprogrammer, der fordeler sig inden for følgende tre områder: biodefense, cancer og infektionssygdomme.

Alle programmer er underlagt en overordnet pragmatisk datadrevet prioriteringsstrategi, således at fremtidige henholdsvis gode eller dårlige data vil være bestemmende faktorer for de enkelte programmer.

Biodefense
Dette område udgør selskabets hovedforretningsområde. Strategien på dette område fokuserer på at håndtere hele værdikæden fra udvikling til produktion og salg af vacciner.

En af målsætningerne er at færdiggøre den kliniske udvikling af IMVAMUNE® frem til registrering. Herefter skal vaccinen kommercialiseres via salg til USA og andre lande.

Herudover er det hensigten at opbygge en biodefense portefølje med projekter, der kan komplementere IMVAMUNE® samt sikre selskabet en vedvarende og voksende forretning.

Cancer
På kort sigt er det målsætningen at færdiggøre fase I/II studierne med vaccinekandidaterne mod bryst- og prostatacancer.

I takt med opnåelse af positive kliniske data vil der blive igangsat partnerskabsovervejelser og selskabet vil overvåge eventuelle indlicensieringsmuligheder.

Infektionssygdomme
Selskabet har en række projekter inden for infektionssygdomme, som alle befinder sig i tidlig udviklingsfase: HIV, mæslinger/RSV, dengue feber og japansk hjernehindebetændelse.

Målet for de to førstnævnte er at gennemføre kliniske afprøvninger i den tidlige fase. Såfremt data understøtter det, vil muligheden for at placere projekterne i eksterne partnerskaber blive undersøgt. Alternativt vil der blive søgt anden ekstern finansiering. For de to sidstnævnte afventer der afklaring af diskussioner med en potentiel ekstern partner om klinisk udvikling og finansiering.

Programmet for mæslinger/RSV vil blive testet frem til og med klinisk fase I hvor proof-of-concept forventes opnået. Inden for HIV multiantigen vil klinisk fase I/II blive gennemført og undervejs vil partnerskabsforhandlinger blive initieret.

Patent og partner strategi
Bavarian Nordic søger at styrke og viderebygge eksisterende patentportefølje med henblik på at understøtte IP-positionen på MVA-BN®. Selskabet søger endvidere at styrke IP-positionen på MVA gennem licensaftaler. Hvis partnerskab/licensaftaler ikke kan opnås, vil Bavarian Nordic beskytte IP-positionen på MVA for at undgå patentkrænkelser.

Forsiden | Sitemap | Disclaimer/Privacy Kontakt os | Adresser