 |
 |
 |
|
 |
 |
|
 |
Bavarian Nordic (CSE: BAVA) er en førende international biofarmaceutisk virksomhed, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af infektionssygdomme og cancer. Virksomheden beskæftiger over 260 medarbejdere i Danmark, Tyskland, USA og Singapore.
Bavarian Nordics patenterede teknologi MVA-BN® er, som påvist i kliniske studier, en af verdens sikreste multivalente vaccinevektorer og velegnet til anvendelse mod en række infektionssygdomme som f.eks. kopper og HIV/AIDS samt mod bryst- og prostatakræft.
En række MVA-BN®-baserede HIV-, cancer- og koppevacciner er i klinisk fase I og II forsøg.
Bavarian Nordic har igangværende udviklingskontrakter med den amerikanske regering (tildelt i juni 2007*, september 2004** og februar 2003) som omfatter udvikling af IMVAMUNE®, som en sikker tredjegenerations koppevaccine. Bavarian Nordics fremskredne udviklingsprogram er blevet yderligere fremskyndet af de amerikanske myndigheder, da den amerikanske Sundheds- og Levnedsmiddelstyrelse, Food and Drug Administration (FDA) gav ’fast track’-status til IMVAMUNE®, som er den første koppevaccinekandidat, der har opnået denne status.
Bavarian Nordic har leveret koppevacciner til en række regeringer og er med den øgede produktionskapacitet i stand til at møde den stigende efterspørgsel efter især en sikker koppevaccine. Med en kombination af en global produktionskapacitet, der består af den netop etablerede produktionsfacilitet i Danmark med en produktionskapacitet på minimum 40 millioner doser pr. år og et mangeårigt samarbejde med vaccineproducenten, Impfstoffwerk Dessau-Tornau (IDT) har Bavarian Nordic sikret forsyning af sine vacciner i dag og i fremtiden.
Bavarian Nordics samarbejdspartnere er Pharmexa, Impfstoffwerk Dessau-Tornau (IDT) og Vaccine Solutions.
** Tildelingen af RFP-3 finansieres helt af offentlige midler fra Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response, Biomedical Advanced Research and Development Authority, under kontraktnummer HHSO100200700034C.
* Tildelingen af RFP-2 finansieres helt eller delvist af offentlige midler fra den amerikanske sundhedsstyrelse, National Institutes of Allergy and infectious Diseases, the National Institutes of Health, Department of Health and Human Services under kontraktnummer HHSN266200400072C, ADB kontraktnummer 1-AI40072.
|
 |
|
 |
|
|