SEARCH:
Print

Bavarian Nordic modtager bevilling fra de amerikanske myndigheder til undersøgelse af potentialet i en MVA-BN®-baseret vaccine mod Ebola og Marburg virus

Kvistgård, Danmark, 13. oktober 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har modtaget en bevilling fra U.S. National Institutes of Health (NIH) til at finansiere videreførelsen af selskabets tidlige forskning inden for filovirus (Ebola og Marburg virus).

Som tidligere meddelt, undersøger Bavarian Nordic den potentielle anvendelse af selskabets kerneteknologi, MVA-BN®som en kombineret vaccine mod Ebola- og Marburgvirus. Bevillingen fra NIH finansierer et effektivitetsstudie i aber.

Foreløbige data fra studiet forventes at foreligge næste år, hvorefter Bavarian Nordic vil evaluere disse med henblik på at afgøre projektets fremtid i selskabets pipeline.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Forskningsbevillingen understreger nok engang de stærke bånd mellem de amerikanske myndigheder og Bavarian Nordic. Vi er i forvejen kommet langt i udviklingen af vores koppevaccine, IMVAMUNE® som følge at et fuldt finansieret udviklingsprogram i succesfuldt samarbejde med de amerikanske myndigheder og med den fortsatte støtte er vi ligeledes dedikerede i udviklingen af nye og innovative vacciner mod andre potentielle biologiske våben, såsom miltbrand, Ebola og Marburg. Samtidig kan vi opfylde et af vores kortsigtede mål, nemlig at undersøge muligheden for at udvide pipelinen med nye vaccinekandidater inden for vores division for infektionssygdomme."

Om filovirus

Filovirusser tilhører virusfamilien Filoviridaeog kan forårsage alvorlig blødningsfeber i mennesker og aber. Indtil videre er der identificeret to medlemmer af denne virusfamilie: Marburg virus og Ebola virus.

Om end de begge er sjældne sygdomme, kan der forekomme voldsomme udbrud med høj dødelighed til følge. Der har jævnligt været rapporteret udbrud af sygdommene, primært i Afrika, hvor virusserne har deres oprindelse, siden de første gang blev opdaget for omtrent 40 år siden.

På grund af den høje dødelighedsrate og smitsomhed, anses begge virusser for at være potentielle biologiske våben.

Der eksisterer ingen specifik behandling eller vaccine mod sygdommene.