SEARCH:
Print

Bavarian Nordic meddeler ændring i bestyrelsen

KVISTGÅRD, Danmark – 14. november 2013 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at direktør Asger Aamund, efter 20 år som formand for selskabets bestyrelse, har meddelt, at han ikke søger genvalg ved den kommende generalforsamling den 24. april 2014.

Bestyrelsen forventer, ved genvalg, at konstituere sig med Gerard van Odijk som ny formand for Bavarian Nordics bestyrelse. Gerard van Odijk er hollandsk statsborger, født i 1957. Han er uddannet som læge fra universitetet i Utrecht og har i en årrække været administrerende direktør for TEVA Pharmaceuticals Europe B.V. Gerard van Odijk har forinden beklædt flere ledelsesposter i GlaxoSmithKline og virker i dag som uafhængig konsulent og bestyrelsesmedlem i flere internationale virksomheder. Gerard van Odijk har siddet i Bavarian Nordics bestyrelse siden 2008.

Kontakt

Asger Aamund, bestyrelsesformand. Telefon +45 40 78 19 11

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme. Selskabets førende udviklingsprogrammer er PROSTVAC®, en immunterapikandidat til behandling af fremskreden prostatacancer, som er i afsluttende klinisk fase 3 udvikling og IMVAMUNE®, en ikke-replikerbar koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. IMVAMUNE er godkendt i den Europæiske Union under navnet IMVANEX®.

Bavarian Nordics aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet BAVA (Reuters: BAVA.CO, Bloomberg: BAVA.DC). Selskabet har et sponsoreret ADR-program, som er noteret i USA (OTC) under symbolet BVNRY.

For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.