Anbefalet overtagelsestilbud
Et konsortium ledet af Nordic Capital og Permira1 har fremsat et kontant, frivilligt og anbefalet overtagelsesstilbud til aktionærerne i Bavarian Nordic på DKK 250,0 pr. aktie.
Bestyrelsen i Bavarian Nordic2 har konkluderet, at overtagelsestilbuddet fra Nordic Capital og Permira udgør et attraktivt tilbud til aktionærerne i Bavarian Nordic og har enstemmigt besluttet at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet.
Denne side indeholder relevante informationer om tilbuddet.
Har du brug for hjælp til, hvordan du kan sælge dine aktier i Bavarian Nordic, såfremt du ønsker at gøre dette, kan du finde vejledninger og kontaktoplysninger til kundeservice hos en række udvalgte banker og handelsplatforme via linket herunder.
→ Praktisk information om salg af aktier
Note 1: Konsortiet har stiftet og kontrollerer Innosera ApS, der udgør tilbudsgiver og er den juridiske enhed, der har offentliggjort tilbudsdokumentet, som er godkendt af Finanstilsynet.
Note 2: Maria Montserrat Montaner Picart, der er associeret med Nordic Capital, har ikke deltaget i bestyrelsens overvejelser eller i øvrigt deltaget i Bavarian Nordics håndtering af transaktionen relateret til offentliggørelsesaftalen og Tilbuddet, herunder forhandlingerne der ledte op til indgåelsen af offentliggørelsesaftalen. Enhver reference i denne meddelelse til Bavarian Nordics bestyrelse skal derved, medmindre andet specifik fremgår, forstås som eksklusiv Maria Montserrat Montaner Picart.
Meddelelser
21. oktober 2025
→ Selskabsmeddelelse vedrørende nedsættelse af minimumsbetingelsen for accept til 66 2/3%
16. oktober 2025
→ Selskabsmeddelelse om supplerende redegørelse fra bestyrelsen i Bavarian Nordic
15. oktober 2025
→ Selskabsmeddelelse om forhøjelse af tilbudsprisen og forlængelse af tilbudsperioden
13. oktober 2025
→ Selskabsmeddelelse vedrørende påmindelse om udløb af tilbudsperioden
→ Meddelelse fra Nordic Capital og Permira vedrørende påmindelse om udløb af tilbudsperioden
9. oktober 2025
→ Selskabsmeddelelse vedrørende modtagelse af den sidste regulatoriske godkendelse
→ Meddelelse fra Nordic Capital og Permira om modtagelse af den sidste regulatoriske godkendelse
29. september 2025
→ Selskabsmeddelelse om forlængelse af tilbudsperioden
→ Meddelelse fra Nordic Capital og Permira om forlængelse af tilbudsperioden
26. august 2025
→ Selskabsmeddelelse om offentliggørelse af tilbudsdokument
→ Meddelelse fra Nordic Capital og Permira om offentliggørelse af tilbudsdokument
→ Selskabsmeddelelse om redegørelse fra bestyrelsen i Bavarian Nordic
Dokumenter
→ Tillæg nr. 1 til tilbudsdokumentet
→ Tillæg nr. 2 til tilbudsdokumentet
→ Tillæg nr. 3 til tilbudsdokumentet
→ Bestyrelsens supplerende redegørelse
→ Kort brochure om overtagelsestilbuddet
Vigtige datoer
| 26. august 2025 | Tilbudsperioden starter |
| 29. september 2025 | Offentliggørelse af 1. tillæg vedrørende forlængelse af tilbudsperioden |
| 15. oktober 2025 | Offentliggørelse af 2. tillæg vedrørende forhøjelse af forhøjelse af tilbudsprisen og forlængelse af tilbudsperioden |
| 21. oktober 2025 | Offentliggørelse af 3. tillæg vedrørende nedsættelse af minimumsbetingelsen for accept til 66 2/3% |
| 5. november 2025 | Den forlængede tilbudsperiode udløber (kl. 23.59 dansk tid) |
| 6. november 2025 | Offentliggørelse af foreløbigt resultat af tilbuddet (18 timer efter udløb af tilbudsperioden) |
| 11. november 2025 | Seneste forventede dato for offentliggørelse af endeligt resultat af tilbuddet |
| 3. december 2025 | Seneste forventede dato for afregning af tilbudsprisen, der skal betales til aktionærer, som har accepteret tilbuddet |
| 5. december 2025 | Senest forventede dato hvor betaling for aktierne til aktionærerne vil være tilgængelig på aktionærernes bankkonto |
Spørgsmål og svar
Bestyrelsen i Bavarian Nordic har konkluderet, at overtagelsestilbuddet fra Nordic Capital og Permira udgør et attraktivt tilbud for Bavarian Nordics aktionærer og har enstemmigt besluttet at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet. Alle medlemmer af Bavarian Nordics bestyrelse og direktion har (med forbehold for visse sædvanlige betingelser) forpligtet sig til at sælge deres aktier i forbindelse med tilbuddet. Du kan læse mere i bestyrelsens redegørelse, der er tilgængelig her på siden.
I løbet af de sidste par år har Bavarian Nordic modtaget flere henvendelser fra interesserede kapitalfonde, uden at disse har ført til yderligere interesse eller forhandlinger af nogen art. Konsortiet bestående af Nordic Capital og Permira henvendte sig til Bavarian Nordic for over et år siden, og i den periode har der været afholdt indledende møder med flere andre parter for at undersøge deres potentielle interesse i en transaktion. Bortset fra Nordic Capital- og Permira-konsortiet har ingen af disse diskussioner til dato ført til yderligere konkret interesse eller tilbud.
Den første henvendelse fra konsortiet blev efterfulgt af en periode med intense forhandlinger, hvor tilbudsprisen er blevet forbedret flere gange som en forudsætning for at give konsortiet adgang til at gennemføre due diligence, og først da tilbudsprisen blev vurderet af bestyrelsen i Bavarian Nordic - i overensstemmelse med dens forpligtelser - til at være tilstrækkelig attraktiv for selskabet og aktionærerne, indvilligede bestyrelsen i at indgå i en formel dialog og åbne op for en due diligence. Due diligence og forhandlingerne om vilkårene for tilbuddet har stået på i de seneste par måneder, og som resultat heraf blev der indgået en aftale om, at konsortiet vil fremsætte et frivilligt kontanttilbud på DKK 233 pr. aktie til Bavarian Nordics aktionærer.
Bestyrelsen mener, at tilbudsprisen bør vurderes på baggrund af gennemsnitlige aktiekurser over tid. Den 15. oktober 2025 hævede konsortiet bestående af Nordic Capital og Permira tilbudsprisen til DKK 250 fra DKK 233 pr. aktie. Den forbedrede tilbudspris reflekterer en 47,4 % præmie i forhold til den volumenvægtede gennemsnitskurs over seks måneder (tidligere 37,4 %), 45,4 % i forhold til den volumenvægtede gennemsnitskurs over tre måneder (tidligere 35,5 %) samt en præmie på 40,5 % forhold til den volumenvægtede gennemsnitskurs over én måned (tidligere 31,0 %), beregnet for perioder, der alle sluttede den 23. juli 2025, hvilket var den sidste handelsdag, før et potentielt tilbud første gang blev omtalt i medierne.
Baseret på en grundig vurdering, herunder af tilbudsprisen i andre lignende transaktioner, har bestyrelsen konkluderet, at tilbuddet udgør et attraktivt tilbud til Bavarian Nordics aktionærer og har enstemmigt besluttet at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet. Denne konklusion er endvidere baseret på to fairness opinions af tilbudsprisen udstedt af bestyrelsens finansielle rådgivere, Citi og Nordea.
Du kan acceptere tilbuddet på din investeringsplatform eller via din netbank. Alternativt kan du udfylde og indsende acceptblanketten, som kan findes her på siden.
Ja, når du har accepteret tilbuddet, er din accept bindende. I visse tilfælde er der dog mulighed for at trække accepten tilbage i overensstemmelse med betingelserne i tilbudsdokumentet. En accept af tilbuddet vil dog ikke forhindre dig i at acceptere (med forbehold for de begrænsninger der er anført i tilbudsdokumentet) et konkurrerende bedre tilbud, hvis et sådant måtte blive fremsat.
Ja, så længe du ikke har accepteret tilbuddet. Når først du har afgivet en accept, er den bindende. Dog kan der i visse tilfælde være mulighed for at trække din accept tilbage i overensstemmelse med betingelserne i tilbudsdokumentet.
Hvis du ikke ønsker at acceptere tilbuddet, behøver du ikke foretage dig noget, og du vil forblive aktionær, selv hvis tilbuddet gennemføres. Du skal dog være opmærksom på, at Nordic Capital og Permira har til hensigt - forudsat at de opnår det nødvendige antal aktier og dertilhørende stemmerettigheder - via bestyrelsen at gennemføre deres strategiske planer for Bavarian Nordic, herunder træffe beslutning om potentielle opkøb, kapitalforhøjelser og, som kommunikeret i forbindelse med offentliggørelsen af tilbuddet, en afnotering af Bavarian Nordic fra Nasdaq Copenhagen.
Hvis Bavarian Nordic afnoteres, vil du som aktionær i den situation ikke længere få gavn af de øgede rapporteringskrav, der gælder for Bavarian Nordic som selskab optaget til handel på et reguleret marked, og din mulighed for at handle med aktier vil blive væsentligt begrænset. Hvis Nordic Capital og Permira opnår mere end 90 % af Bavarian Nordics aktier og stemmerettigheder, kan dine aktier blive tvangsindløst.
Du kan læse mere om konsekvenserne for de aktionærer, der ikke har accepteret tilbuddet, såfremt tilbuddet gennemføres i bestyrelsens redegørelse, der er tilgængelig her på siden.
Hvis Nordic Capital og Permira opnår en ejerandel på mere end 90% af aktierne og stemmerne i Bavarian Nordic (eksklusive aktier ejet af Bavarian Nordic) efter gennemførelsen af tilbuddet, har de til hensigt at tvangsindløse de resterende aktionærer.
Bestyrelsen i Bavarian Nordic har konkluderet, at overtagelsestilbuddet fra Nordic Capital og Permira udgør et attraktivt tilbud til Bavarian Nordics aktionærer og har enstemmigt besluttet, at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet.
Som det er sædvanligt, har Bavarian Nordic indvilliget i ikke aktivt at søge at indhente yderligere tilbud, men i overensstemmelse med de forpligtelser, der påhviler Bavarian Nordics bestyrelse, vil bestyrelsen fortsat kunne forholde sig til eventuelle uopfordrede tilbud, der måtte blive fremsat og som måtte være bedre og i Bavarian Nordics aktionærers interesse. På tidspunktet for offentliggørelsen af tilbudsdokumentet den 26. august 2025 havde Bavarian Nordic ikke kendskab til sådanne potentielt bedre konkurrerende tilbud.
Yderligere spørgsmål kan rettes til:
Per Bech Thomsen, Impact Partners
pbt@impactpartners.dk
